Elefantlignende mastodonter har overraskende vandret rundt i grønne skove i Nordgrønland, som dermed for to millioner siden i hvert fald levede op til sit navn.
Det afslører opsigtsvækkende fund fra danske forskere i spidsen for et internationalt forskerteam.
Forskerne med blandt andre professor Eske Willerslev og professor Kurt H. Kjær fra Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved Københavns Universitet kaster dermed unikt lys over oldgamle økosystemer, som måske kan gøre os klogere på vores klimaudfordrede fremtid.
Forskerne har efter flere års kamp fundet og identificeret en lang række ultrakorte stykker DNA i to millioner år gamle lag i en sedimentaflejring i Kap København i Nordgrønland.
Der er det ældste DNA i verden, som nogensinde er fundet og analyseret. Omkring en million år ældre end den tidligere rekord fra en sibirisk mammutknogle.
Fundene i Nordgrønland blev gjort allerede i 2006. Men datidens teknikker kunne ikke knække koden på det ældgamle DNA.
- Men hver gang der kom en ny og bedre metode, testede vi den. Og i 2016-17 var der hul igennem, siger Kurt H. Kjær.
Ud over det opsigtsvækkende fund af mastodonter, så har forskerne også fundet arvemasse fra blandt andet bakterier og svampe.
Dem er de nu i gang med at kortlægge. Håbet er, at de vil give en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan samspillet i det fortidige økosystem på Grønlands nordspids rent biologisk fungerede mellem dyr, planter og encellede organismer.
- Der er en stor mængde ny viden, som måske på sigt kan bruges i kampen mod de problemer med biodiversiteten og ændringer i klimaet, vi er på vej ind i, siger Eske Willerslev.
- Vi kan gå to millioner år tilbage, hvor klimaet var varmere end nu, og som vi gradvist er på vej imod igen. Det kan fortælle os, om arters tilpasningsevne er langt mere kompleks end ventet, siger Willerslev.
/ritzau/