Verdens ældste private bog, altså en bog, som ikke ligger på et museum, kommer snart under hammeren på Christie's auktioner i New York.
The Crosby-Schøyen Codex er også en af verdens ældste bøger overhovedet, og den er skrevet på koptisk og materialet er papyrus, 104 sider lang og skrevet over en periode på 40 år tilbage i midten af det 3. og 4. århundrede efter Kristi fødsel. Det er ifølge kulstofprøver ret præcist, og at det er efter Kristus er i hvert fald sikkert, for meget af bogen er apostelen Peter og Johannes-evangeliet i sin ældste udgave.
Hvordan en så vigtig bog for kristendommen kan ende på private hænder er lidt af en gåde.
Men The Crosby-Schøyen Codex blev fundet i Ægypten tilbage i 1950'erne. Den blev købt af University of Mississippi, hvor den opholdt sig indtil 1981 og blev solgt videre et par gange, indtil nordmanden og samleren Martin Schøyen erhvervede den i 1988.
Det er så vidt vides den ældste privatejede bog i verden. Bogen er beskyttet af plexiglasplader og ligger i to store træskrin. Lige nu er den på udstilling i New York indtil 9. april og herefter kommer auktionen til at foregå.
Skulle man mene, at prisen bliver lige høj nok, da den er vurderet til mellem $2,6 og 3,2 mio. kan man byde på andre artefakter såsom the Holkman Hebrew Bible, Geraardsbergen Bible, græsk litteratur, gamle engelske lovbøger og meget mere på auktionen.