I 1941 sneg Julio Mora væk fra sine forældre for at gifte sig med den seks år yngre skønhed, Waldaramina Quinteros. 79 år efter er parret stadig gift.
Hvis nogen kan gøre udtrykket "Gammel kærlighed ruster aldrig" til virkelighed, så er det parret fra Ecuadors hovedstad Quito. De er officielt verdens ældste ægtepar. Julio er nemlig 110 år og Waldaramina er 104 år.
Der er andre, som har været gift længere, men ingen ægtepar i verden har en samlet alder på 214 år.
Og de har begge stadigt et godt helbred og kvikke i hovederne, men begge er dog lidt kede af, at de ikke kunne fejre rekorden med deres familie, da corona-pandemien ikke gør det muligt at samles med hele familien i byen. Det kunne ellers blive lidt af en fest, for den tæller ikke mindre end fire overlevende børn, 11 børnebørn, 21 oldebørn og et tipoldebarn.
Deres datter Cecilia fortæller, at hendes forældre er aktive og nyder hver dag, hvor hendes far drikker et par glas mælk hver morgen, mens hendes mor, som i øvrigt elsker kager og desserter, læser avisen.