Vi er godt nok alle sammen tossede med yoghurt, der kan drikke. Og her tænkes ikke blot på danskere men borgere i hele verden.
Drikkeyoghurt er den hurtigst voksende fødevarer globalt set. Sidste år blev der solgt for 46 milliarder kroner syrnet drik, oplyser Mejeriforeningen.
Salget er vokset med 18,4 procent i forhold til 2004/2005.
Også Arla Foods har oplevet høje vækstrater på 15-18 pct. på drikkeyoghurten Cultura. Det gik i stå i anden halvdel af 2005 og frem til sommeren 2006 på grund af debat om for meget sukker i drikken. Men siden er fremgangen fortsat:
»Nu har vi reduceret sukkerindholdet i basisprodukterne og har desuden introduceret to light-produkter. I sidste halvår af 2006 og frem til nu har light-varianterne tegnet sig for 30 procent af det totale Cultura-salg, og vi har samlet set haft en vækst på omkring seks procent for vores Cultura-produkter,« oplyser Arla Foods’ kategorichef på syrnede produkter, Mette Hofman.