Rasmus Nøhr, som står bag landeplagen "Sommer i Europa", skal i en alder af 51 år være far for første gang.
Det afslører han fredag på sin profil på facebook, hvor han ikke kun deler den lykkelige nyhed, men også et billede af sig selv sammen med den højgravide vordende mor.
Fødslen er lige om hjørnet og parret ved allerede, at det bliver en lille pige.
- Med smil og tårer, håb og taknemmelighed, kan Agnes og jeg fortælle at vi skal være forældre til en meget livlig og danseglad pige, lige om lidt, eller i midten af marts, skriver Rasmus Nøhr.
Den vordende mor er den 22-årige Agnes Gjetting. Hun er fra Bornholm og deltog sidste år i skønhedskonkurrencen "Miss Danmark 2023", hvor hun var en af finalisterne.
Parret har allerede fundet et navn til den lille pige, eller i hvert fald så godt som fundet et navn:
- Vi glæder os, og vi tror måske hun hedder Lulu, skriver de i fællesskab op facebook.