Tv-værten Thomas Skov og hans bedre halvdel, Emilie, har længe båret på en sød hemmelighed. Parret, der i forvejen har datteren Ellen og sønnen Otto, venter deres tredje barn.
Det fortæller både den vordende mor og far på hver deres instagram søndag eftermiddag.
Den lille ny forventes at komme til verden enten i slutningen af året eller lige på den anden side af nytår, afslører de. Parret er så langt henne, at de allerede kender kønnet på det kommende slud på stammen.
Det bliver en dreng, afslører de.
- Den lille dreng, har meldt sin ankomst i starten af det nye år, skriver Thomas Skov efterfulgt af et hjerte til et billede af hans gravide kone og parrets to børn.
Mens fruen også viser et billede af babybulen på sin profil:
Thomas og Emilie har dannet par i 13 år og blev i 2014 gift - samme dag og i samme kirke som Casper Christensen og Isabell, der også gav i hinanden deres "ja" den 7. september 2013.
Mens danskerne kender Thomas Skov fra både radioprogrammet "De sorte spejdere", hvor han var praktikant og fra forskellige tv-programmer, kender man Emilie fra sin tid i kongehuset. Hun var ansat som barnepige for prins Christian og prinsesse Isabella, da de var små.