Da Fogh-regeringen tiltrådte i 2001, bekymrede danskerne sig mest om at strande på sundhedsvæsenets lange ventelister. Sådan er det ikke længere.

Til gengæld dør danskerne stadig af en lang række sygdomme, som folk i andre lande overlever, og det danske sundhedsvæsen er milevidt fra verdensklasse.

Sådan lyder dommen fra en række af sundhedsverdenens skarpeste hjerner og stærkeste stemmer.

De peger samstemmende på, at Fogh-regeringens fremmeste fortjeneste er, at ventelisterne ikke længere er det første, folk nævner, når talen falder på sundhedsvæsenet.

»Det var uholdbart, at folk havde så stor mistillid til systemets ventetider. Nu har man fået systematiseret det frie sygehusvalg, så folk kommer hurtigere til. Det er et stykke flot politisk håndværk,« siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom hos DSI, Dansk Sundhedsinstitut.

Om ventelisterne rent faktisk er faldet de seneste år, er dog svært at svare på. Siden DSI i 2004 dokumenterede, at ventetiderne kun var faldet med cirka to uger i gennemsnit, har instituttet endnu ikke kunnet få udleveret nye tal.

Regeringen har indført store regioner i stedet for små amter og de kan på længere sigt gøre behandlingen bedre, fordi eksperterne bliver samlet på færre hospitaler og får mere rutine, vurderer Kjellberg.

Grundløs garanti

Regeringens seneste periode fra valget i 2005 har budt på færre succeser. Det store valgløfte var en ventetidsgaranti på en måned, og den bliver nu sablet ned.

»Det er naturligvis godt, når patienter med livstruende sygdomme kommer hurtigt i behandling. Men garantien gælder for næsten alle sygdomme, så sundhedsvæsenet kommer til at bruge en masse ressourcer på at få behandlet en masse mennesker med mindre skavanker,« siger Jakob Kjellberg.

Ventetidsgarantien på en måned betyder, at det offentlige må sende flere og flere patienter videre til privathospitalerne, hvilket giver flere operationer, men ikke nødvendigvis til de patienter, der har mest brug for dem.

Regeringen har sat endnu mere turbo på strømmen af patienter fra det offentlige til det private ved at lade folk, der har fået en sundhedsforsikring gennem job eller fagforening, trække udgiften fra i skat.

»Vi har set en kraftig stigning i sundhedsforsikringer. Det koster samfundet over 400 millioner kroner om året i skattebegunstigelse. Det er totalt unødvendigt og et klart brud på retten til fri og lige adgang til et solidarisk sundhedsvæsen,« siger Jens Winther Jensen, formand for danske læger.

Under Fogh-regeringens første fem år er de offentlige udgifter til den private sundhedssektor vokset fra 1,1 til 3,1 milliarder kroner.

Sundhedsvæsen for rige

»Man er ved at lave et sundhedsvæsen i det private for de raske og de rige, der fejler en enkelt ting. På den måde forsvinder de ressourcestærke patienter fra det offentlige, og færre vil forlange den bedste behandling. Vi vil tabe og få et dårligt sundhedsvæsen, hvis vi ikke sørger for, at det offentlige er det bedste,« siger professor Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

Ventetidsgarantien presser de ansatte til at arbejde hurtigere, men regeringen har ikke formået at give de ansatte mere tid til at behandle patienterne.

»Sygehusene er ekstremt pressede organisationer. Kollegerne har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Vi oplever, at vi laver alt for meget andet end kerneopgaver. I en tid med mangel på læger er det ikke hensigtsmæssigt,« siger Jens Winther Jensen.

»Garantien på en måned var lidt en hovsa-ting. Ingen havde efterspurgt den, og selv patientforeninger har siden spurgt, om man dog ikke kunne bruge pengene bedre på noget andet,« siger Jakob Kjellberg.

Langt fra verdensklasse

Pengene kunne i stedet være gået til at forbedre kræftbehandlingen, som stadig på en række områder langt fra er på et niveau, hvor vi kan sammenligne os med vores nabolande, hvor patienterne overlever og lever længere med kræft.

»Der er et enormt behov for at fokusere på kvalitet frem for effektivitet. Vi har store problemer med at levere en ordentlig kvalitet,« siger lægeformand Jens Winther Jensen.

Selvom regeringen har lovet et sundhedsvæsen i verdensklasse og ofte forsikrer om, at den pumper penge ind i sundhedsvæsenet, går det stadig kun halvt så stærkt som i andre vestlige lande.

»Alt tyder på, at vi stadig kører i cirka halvt økonomisk tempo af de andre OECD-lande. Sundhedsvæsenets budget blev fra 2001 til og med 2004 pumpet med cirka syv milliarder kroner ekstra. Men andre vestlige lande har gennemsnitligt brugt cirka 14 milliarder kroner ekstra på en tilsvarende befolkningsstørrelse. Det giver helt klart begrænsninger. Man forventer jo for eksempel ikke, at vi kun tilfører halvdelen af de dyre biologiske lægemidler i Danmark,« siger Jakob Kjellberg.

Slap rygelov

Samtidig med, at regeringen nøler med at bruge ligeså mange penge på sundhed som vores nabonationer, så ryger, drikker og spiser danskerne sig ihjel, uden at regeringen vil bruge en række tiltag, som har vist sig at virke i andre lande.

»Der skal komme en investering i danskernes sundhed på det område. Vi skal ikke klatte pengene væk på behandling af sygdomme, vi kan forebygge,« siger professor Bente Klarlund Pedersen.

»Man vil for eksempel ikke kigge på, at momsen på sund mad bliver billigere end på usund. Man vil ikke øge afgifterne på tobak og alkohol. Og man indførte en relativt slap rygelov, som man ikke har tænkt sig at patruljere foreløbig for at sikre, at den bliver overholdt,« siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.