For at undgå store nationale forskelle på standarder på blandt andet sygehus- og folkeskoleområdet, skal kvaliteten vurderes. Det mener Socialdemokraterne. Og Dansk Folkeparti. Og nu også Venstre.
Sidstnævnte har ellers været imod Socialdemokraterns såkaldte krav om at lave minimumsstandarder for den offentlige service, men er nu hoppet med på bølgen for at give Dansk Folkeparti et alternativ til den socialdemokratiske model.
Venstre foreslår systematiske målinger af borgerens tilfredshed med den offentlige service.
- Vi synes, at alle offentlige institutioner, der yder service til borgerne , en gang hvert år skal lave en undersøgelse af borgernes tilfredshed, siger venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen til Berlingske Tidende.
Målet er at øge gennemsigtigheden for borgerne.
- Der er en generelt høj tilfredshed med denoffentlige service, men hvis der er steder med lav tilfredshed, skal man naturligvis handle på det. Vi kan ikke acceptere, at der er meget lav tilfredshed på nogle af de sociale områder. Sker det, må det naturligvis have en konsekvens, siger Troels Lund Poulsen til berlingske Tidende.