Venstre vil have en have en regulær undskyldning fra oppositionens spidser Mogens Lykketoft (S), Naser Khader (R), Villy Søvndal (SF) og Frank Aaen (EL).
Det siger partiets politiske ordfører Troels Lund Poulsen efter endnu et kronvidne i den omstridte Afghanistan-film har lagt afstand til beskyldningerne om mishandling af fanger, der er overgivet til USA af danske soldater.
»Vi er nået dertil nu, at både Frank Aaen, Mogens Lykketoft, Villy Søvndal og Naser Khader skylder en undskyldning for, at de på den måde har ladet sig trække rundt i manegen.« siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten.
Til avisen siger Mogens Lykketoft, at Poulsens krav udelukkende er en afledningsmanøvre.
»Det er fuldstændig grotesk, hvordan regeringspartierne prøver at kaste sand i øjnene på offentligheden ved hele tiden at køre krigen over i fjendens lejr. For det er overvældende dokumenteret, at der fandt tortur sted, og at den danske regering, selv om den burde vide, at det fandt sted, udleverede fanger til amerikanerne uden at sikre sig, at de ikke blev mishandlet,« siger
Lykketoft.