Folketingspolitiker Carl Holst (V) er vant til at være i medierne, men som regel udtaler han sig som politiker. Denne gang dog som gadehelt.
Han har nemlig sammen med politikerkollega, Leif Mikkelsen (LA), stoppet en tyv på åben gade i Nyhavn. Det skriver TV Syd.
De to herrer spiste frokost på en af fortovscafeerne i Nyhavn, da der blev råbt "stop tyven".
- Vi sad ved et bord tæt ved indgangen, da tyven kom løbende tæt forfulgt af en kok og en tjener. Han var nødt til at dreje skarpt uden om os, så faldt han lige så lang han var, og så hjalp vi med at holde ham nede, fortæller Carl Holst til TV Syd.
Manden var ikke tilfreds med at være blevet fanget, så han prøvede en ekstra gang, om han kunne smutte væk.
- Så sad han på en trappe, mens vi ventede på, at politiet skulle komme, men så prøvede han at stikke af, og så måtte vi bremse ham igen, fortæller Carl Holst.
Han var sågar nødt til at smide sig over manden for at holde ham tilbage.
Efter 35 minutters ventetid kom politiet og førte manden væk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.