Hvornår udskriver statsminister Anders Fogh Rasmussen valg. I dag, i næste uge, om to uger, om en måned?
Ingen - altså bortset fra hovedpersonen og måske en lille udvalgt grupper af særligt betroede - ved det. Men næsten lige meget hvem man spørger, lyder buddet, at det er lige op over.
Det mener også det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen, der søndag tyvstarter valgkampen og indrykker den første valgannonce, selvom der altså slet ikke er udskrevet valg endnu.
"Jeg
er klar til valget", vil der stå med store bogstaver i Fyens Stiftstidende.
- Valget rykker hele
tiden nærmere på, og jeg mener, det er rigtigt at vise, at jeg er klar,
når det kommer, siger Erling Bonnesen til Fyens Stiftstidende.
Erling Bonnesens solo-valgkamp bliver modtaget med overraskelse både blandt partifæller og politiske eksperter.
-
Jeg har aldrig tidligere hørt om en politiker, der rykker annoncer ind,
før et valg er udskrevet. Men det er da meget frisk af ham, og hvis der
virkelig bliver udskrevet valg på tirsdag, som der gisnes om, så har
han et lille forspring. Det kan højest irritere nogle af hans
konkurrenter, siger politisk kommentator og tidligere spindoktor Niels Krause-Kjær til avisen.
Ingen
tror dog, at statsministeren har hvisket den kampklare Bonnesen noget i
øret, der giver ham særlig viden om, hvornår valget udskrives. Det
afviser i hvert fald både venstres organisation og Niels Krause-Kjær.