Det er nu op til generalforsamlingen i Venstre i Fredericia den 6. februar at tage stilling til, hvem der skal eksluderes af partiet.
Generalforsamlingen skal enten forkaste eller godkende eksklusionen af både Venstre-borgmester Thomas Banke samt de indtil videtre to Venstremedlemmer, Kenny Bruun Olsen og Hanne Lumby, der onsdag aften blev ekskluderet på et møde.
Det oplyser Kenny Bruun Olsen til Ritzau.
- Vi er to, der er blevet ekskluderet i aften, men der venter eksklusion af de to andre også, der er på rejse og derfor ikke kunne møde bestyrelsen i Venstre i aften, siger Kenny Bruun Olsen, der nu sammen med Hanne Lumby er løsgænger.
Eksklusion af yderligere to medlemmer af Venstres byrådsgruppe ventes inden for den nærmeste tid.
Dermed er Venstres byrådsgruppe i den situation, at fem af de seks byrådsmedlemmer er løsgængere indtil videre - herunder den omstridte borgmester Thomas Banke.
/ritzau/