Lang ude melding. Helle Thorning udsætter de danske soldater for fare!
Så klar er reaktionen fra Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, efter socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, har meldt ud, at de danske Jens'er skal overdrage ansvaret til de afghanske myndigheder om senest to år, hvorefter der skal fastlægges en såkaldt exit-dato.
Men den slags tidsbestemte udmeldinger, falder langt fra i god jord hos regeringspartiet Venstre.
"Jeg ved ikke, hvad damen har gang i. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke kan sige en exit-dag. Det kan vi stadig ikke, bare fordi Helle Thorning siger det," siger Karsten Nonbo til Newspaq.
Faktisk er Nonbo endnu skarpere i kritikken af Thorning. Han mener nemlig, at udmeldingen udsætter de danske soldater for øget fare.
"Og ikke nok med dét. Hun får hele missionen til at kuldsejle, hvis hun står fast på det. Og det er for øvrigt stik imod, hvad jeg hidtil har hørt fra andre ansvarlige socialdemokrater," siger Nonbo.
I morgen skal partierne bag forsvarsforliget - alle partier undtagen Enhedslisten - til møde i udenrigsministeriet. Der skal de diskutere, den videre strategi i Afghanistan.