Ritzau
Opdateret kl. 18:42
Danmark sender en fregat til Guineabugten for at deltage i en mission mod pirateri.
Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (S) på et pressemøde tirsdag.
- Fregatten vil have mellem 160 og 175 besætningsmedlemmer, siger Trine Bramsen på pressemødet.
Fregatten bliver af Absalon-klassen, det vil sige enten fregatten "Absalon" eller "Esbern Snare", og den vil have en helikopter til at rekognonicere og rykke hurtigt ud.
Foruden den normale besætning ventes det kommende skibsbidrag udsendt til Guineabugten også at få en "maritim indsatsstyrke" af soldater fra Specialoperationskommandoen, oplyser Forsvarsministeriet.
Bidraget vil blive indsat fra omkring november i år og blive i regionen til marts 2022.
Trine Bramsen fortæller, at Danmark arbejder på at få flere lande til at deltage i arbejdet med et højne sikkerheden for den kommercielle sejlads i Guineabugten.
Guineabugten ligger i det sydvestlige Afrika og er især besejlet af tankskibe, der fragter olie fra de store reserver i Nigeria.
Efter at problemet med pirateri blev dæmpet ud for Somalia, har der i stigende grad været problemer med pirateri i Guineabugten, hvor tankskibe er blevet kapret og røvet.
Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er formålet med det danske bidrag direkte at sikre handelsskibenes sikkerhed.
Forsvarsministeren oplyser, at der er en "stærk" politisk tilkendegivelse af opbakning fra Folketingets partier.
Regeringen har i hvert fald opbakning til missionen fra det største oppositionsparti Venstre. Her skrev udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen på Twitter forud for pressemødet:
- Fuld støtte til den nye anti-pirat mission i Guineabugten, hvor vi skal deltage med et dansk krigsskib. Danmark er en supermagt i den civile søfart, så vigtig mission for Danmark, at vi får bekæmpet piraterne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.