Venstre giver Dansk Folkeparti en kold skulder, hvis partiets gamle støtteparti vil have genindført den aftale om styrket kontrol ved de danske grænser, som kort før folketingsvalget i 2011 var en afgørende politisk betaling for Dansk Folkepartis støtte til efterlønsindgrebet.
Det skriver Politiken fredag.
I et udspil til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, som Venstre lancerer op til europaparlamentsvalget, er der nemlig også en klar melding til tiden efter næste folketingsvalg.
- Venstre siger klart nej til grænsebomme, hedder det i oplægget.
Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs gør det klart, at partiet ikke ønsker nye kontrolanlæg ved grænseovergangene, som ellers var en central del af den gamle aftale om grænsekontrol.
I stedet satser Venstre på efterretningsbaseret toldkontrol, som der skal afsættes 55 millioner kroner til årligt.
- Det her oplæg understreger klart, at Venstres svar, når det drejer sig om bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet, ikke er en grænsebom eller nye fysiske anlæg på grænsen, siger Ulla Tørnæs til Politiken.
Det vil også være Venstres position efter et folketingsvalg, at 2011-aftalen er begravet, siger hun og har ifølge Politikens oplysninger fuld dækning hos Venstres top.
Aftalen fra 2011 blev i sin tid fejret som en historisk sejr af Dansk Folkeparti.
Og gruppeformand Peter Skaarup (DF) lægger ikke skjul på, at øget grænsekontrol vil være et afgørende krav fra Dansk Folkeparti efter et valg i tilfælde af en borgerlig valgsejr.
- Kommer der et andet flertal, hvor vi er i en god, stærk position som støtteparti efter et valg, vil vi ret hurtigt sige: 'Hov, var det ikke en idé at få noget grænsekontrol'.
- Det vil danskerne også forvente, at vi vil stå fast på. Det sidste ord er ikke sagt i den sag, siger Peter Skaarup til Politiken.
Venstres udspil indebærer ifølge Politiken, at partiet vil arbejde for at indføre højere straffe for at bryde et indrejseforbud til Danmark, fælles europæiske straffeattester samt fortsat dansk medlemskab af Europol.
/ritzau/