Bare fordi man er internationalt mode-ikon og mega-berømt fodfoldspiller, behøver man ikke at have det let. Super-stjernen David Beckham tør næsten ikke besøge sine venner Eva Longoria og Tom Cruise, fordi de altid forsøger at tvinge ham til at deltage i forskellige spil, hvor man skal synge.
"Eva har en eller anden mani med spilleaftener, og det er mit værste mareridt. Jeg synes, det er så ubehageligt, og jeg forsøger at holde mig væk," siger Beckham ifølge femalefirst.co.uk.
David og Victoria Beckham flyttede til Los Angeles i 2007, og siden har de fået en masse celebre venner. Nu er vennerne dog ved at skæmme David væk.
"Engang var vi til middag med Tom Cruise og Katie Holmes, og folk sagde 'Lad os spille et sang-spil'. Vi var på en restaurant, og folk begyndte at spille, og det var så pinligt. Jeg sag og kiggede på nogle andre venner, jeg kendte på restauranten, og jeg håbede sådan, at de ville invitere mig over til deres bord i stedet for.
Modellen og fodbold-stjernen fortæller, at det eneste sted han tør synge er i badet.