Courteney Cox, kendt som Rachel i sitcom-klassikeren 'Venner', og ægtefællen gennem 11 år, David Arquette, vil ikke være kone og mand længere.
Og parret gik faktisk fra hinanden for en rum tiden siden, afslører de.
"Vi er blevet enige om at blive separeret på forsøgsbasis, og det går et stykke tid tilbage. Formålet med separationen er bedre at kunne forstå os selv og de egenskaber, vi har brug for i en partner og i vores ægteskab", meddeler skuespillerparret ifølge sladdersitet tmz.com
De to mødte hinanden under filmindspilningerne af det legendariske splattergys 'Scream' i midten af 1990'erne, og parret blev smedet lovformeligt sammen i 1999.
Men nu er det slut.
Bruddet fandt angiveligt sted uden smadret porcelæn, hårde tacklinger og advokat-indblanding, som Hollywood ellers gerne disker op med, når to kendisser går fra hinanden.
"Vi er stadig de bedste venner og ansvarlige forældre over for vores datter, og vi elsker stadig hinanden meget højt", fortæller Cox og Arquette, som spiller sammen i det næste kapitel af 'Scream'-serien, der har premiere næste år.