Skuespillerinden Lisa Kudrow, der blev kendt for sin rolle som Pheobe i komedieserien 'Venner', var tvunget til at se sin families tragiske fortid i øjnene.
I et nyt amerikansk program 'Who Do You Think You Are?' følger man stjernernes søgen efter deres forfædre.
Lisa Kudrow var i fokus forleden og fik bekræftet sine bange anelser om sine forfædres død. Det viste sig nemlig, at skuespillerindens jødiske oldemor Mera Mordejovich blev dræbt af tyske nazister under anden verdenskrig.
Stjernen fra venner måtte indrømme, hun havde fået fortalt historien som barn.
"Da jeg var lille, sagde min bedstemor, at Hitler dræbte hendes mor, men jeg ønskede ikke at kende sandheden. Jeg fortalte mig selv, at bedstemor var en upålidelig kilde og at alle kom ud af Europa i tide," fortæller Lisa Kudrow i programmet.