Bryllupsklokkerne bimlede ellers i det fjerne, men nu er de forstummet for Venner-stjernen Matthew Perry og kæresten Molly Hurwitz.
Parret har nemlig brudt forlovelsen.
Det bekræfter Matthew Perry i en erklæring, som magasinet People bringer.
- Nogle gange fungerer tingene bare ikke. Jeg ønsker Molly alt det bedste, siger skuespilleren i erklæringen.
Det var ellers fryd og gammen, da parret fandt sammen, og Matthew Perry tøvede ikke med at kalde hende for den mest fantastiske kvinde på kloden.
Derfor faldt den 51-årige skuespiller på knæ og friede til den 22 år yngre Molly Hurwitz i slutningen af 2020 efter godt to års forhold.
Nyheden om den forliste forlovelse kommer, få dage efter at et særafsnit af successerien "Venner" strøg over skærmen.
Her samlede seriens seks hovedpersoner sig til en snak om gamle dage.
I år er det 17 år siden, at serien sluttede.
Matthew Perry spillede Chandler Bing, som havde noget mere i held kærlighed.
I serien giftede han sig nemlig med Monica Geller - spillet af Courteney Cox - som han fik tvillinger med.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.