Styret i Venezuela inviterer ledere fra hele Latinamerika til at deltage i præsident Hugo Chavez' offentlige begravelse, der finder sted fredag, siger landets udenrigsminister, Elias Jaua.
Han erklærer samtidig syv dages landesorg for den karismatisk landefader, der døde af kræft tirsdag.
Onsdag vil Chavez' lig blive overført fra hospitalet til et militærakademi, hvor det vil ligge lit de parade indtil den formelle ceremoni fredag.
Internationale iagttagere peger på, at Chavez' begravelse vil blive overdådig:
- Chavez' begravelse kommer til at kunne måle sig med Eva Perons i Argentina, siger den amerikanske Venezuela-ekspert Daniel Hellinger.
Han henviser til den højtelskede, argentinske førstedame, der døde i 1951, mens hendes popularitet var på sit højeste.
Chavez havde netop genvundet retten til endnu seks år på præsidentposten i oktober sidste år. Landets vælgere skal inden for de næste 30 dage pege på en ny leder.
/ritzau/Reuters