I lang tid kunne du følge livet på hospitalet Sacred Heart i komedieserien Scrubs, der løb i alt otte sæsoner. Nu er en niende måske på vej.
I hvert fald forhandler den amerikanske tv-station ABC med showets producere om at finde en rimelig pris, så vi endnu engang kan følge Dr. Cox lange spydigheder ud efter de usikre turnuslæger. Det skriver Variety.com.
Zach Braff, der spiller den populære komedieseries hovedperson John Dorian, er angiveligt også klar til at vende tilbage til hospitalet, hvor alt kan ske.
Ifølge kilder tæt på ABC er tv-stationen tilsyneladende interesseret i at få flere halv-times udsendelser som for eksempel Scrubs, men stationen ser i øjeblikket også på flere andre komedieserier.