Når man som nyuddannet står med sit eksamensbevis fra en videregående uddannelse i hånden, skal pensum og læseplaner skiftes ud med ansøgninger og jobsamtaler.

Men sammenlignet med Norge, Sverige og Island ender langt flere i Danmark med en videregående uddannelse uden for arbejdsmarkedet.

OECD har sammenlignet uddannelsesområdet for OECD-landene, og det viser sig, at Danmark halter bagefter.

Danmark ligger på en 10.-plads, når man ser på erhvervsfrekvensen blandt personer med en videregående uddannelse. Erhvervsfrekvensen betyder, hvor mange med en videregående uddannelse, der er i job.

Derfor er der plads til forbedringer, lyder det fra uddannelsesminister Ulla Tørnæs.

- Vi placerer os desværre ikke så pænt. Det er et område, som vi skal gøre bedre. Jeg mener, at det er fuldstændig afgørende nødvendigt, at vi får skabt en balance imellem de uddannelser, vi udbyder, og det som arbejdsmarkedet efterspørger, siger ministeren.

Læs også:

Erhvervsliv og LO i fælles front mod uddannelsesbesparelser

- Vi skal blive bedre til at vejlede de unge i studievalg, så de bliver guidet til uddannelser, hvor der er bedre jobmuligheder efterfølgende, siger hun.

OECD-rapporten viser, at jo højere uddannelse, des højere erhvervsfrekvens. I Danmark er erhvervsfrekvensen blandt personer med videregående uddannelse 86 procent. Det er lidt højere end OECD-gennemsnittet på 84 procent.

I Norge og Sverige gælder det 89 procent, mens Island har erhvervsfrekvens på 92 procent.

Videregående uddannelser dækker over bacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser, kunstneriske uddannelser eller maritime uddannelser.

Læs også:

Venstre: Vores plan kan gøre uddannelser rigere