Hvis det danske samfund skal gøre sig håb om at skabe vækst, skal den netop færdige kommunal-reform blandt andet give ændrede åbningstider for borgerne. En service, der kun er åben, mens borgerne er på arbejde, er ikke en service, men en hindring - ikke kun for borgeren, men for hele samfundet. Kommunalreform er ikke kun at få større enheder, men også at få enheder der virker for borgerne, ikke omvendt.
Det skal ikke være som nu, hvor det offentlige end ikke forsøger på at indstille sig på at give borgerne service, men alene fratager dem god produktiv arbejdstid.