Nogle gange vender naturen tingene lidt på hovedet.
Det blev bevist, da amatørfotografen Shellie Gilliam fra Florida forleden befandt sig ved bredden af Lake Apopka, der udover at være Floridas fjerdestørste sø også er et yndet mål for fuglekiggere.
Her så Gilliam en stor blåhejre, som fangede en alligator-unge. Da hejren landede på bredden filmede hun hejrens forsøg på at fortære krybdyret i et stykke.
Se videoen her:
“Ja, en fugl kan spise en alligator. Hvis den er brutal nok!”, skrev Shellie Gilliam på Facebook.
Her oplyser hun, at det tog cirka en halv time for hejren at fortære alligatoren.
Den store blåhejre er en af de mest normale store vadefugle i USA og dens diæt beskrives ganske passende som “meget varieret”.
På hejrens normale menukort står der insekter, gnavere, fugle og fisk - og i visse tilfælde altså også krybdyr fra krokodille-familien.