Mange tv-seere nyder nok at se kønne Eva Nabe Poulsen præsentere vejret på TV 2, men hendes danseevner faldt ikke i seerenes smag.
Sammen med sin partner Anders Jacob fik vejrpigen dommernes ros for deres udseende, mens koreografien fik mindre rosende ord med på vejen.
Danseparret scorede en pointhøst, der er blandt de laveste i Vild med dans' historie.
Men det blev seerenes stemmer, der sendte parret til omdans. Måske blev dommer Britt Bendixens hårde numse-kritik udslagsgivende. Eva Nabe Poulsen fik kritik for at strutte for meget med bagenden, der "hang ude i æteren", som dommer Bendixen formulere det.
Mest rørende i aftenens første omgang Vild med dans var alderspræsidenten Tommy Kenters præstation. Skuespilleren var tydelig rørt over at danse med den rutinerede danserinde Marianne Eihilt.
Kenter var selv hård i kritikken af sin præstation på de skrå danse-brædder, men dommer Nikolaj Hübbe kaldte Kenter for "ballets konge" og præstationen for "meget smuk".