Marts har været usædvanlig solrig og usædvanlig tør. Det bliver der så rådet bod på i næste uge. Allerede i morgen mandag ventes det første af ugens mange regnvejr ankommet til landet, og det giver udbredt regn og blæst især i den sydlige og østlige del af landet.
Her kan der oven i købet komme vindstød af stormstyrke, og blandet med tung regn, ja, så bliver det en rigtig våd omgang, hvis man sidder på en cykel eller går uden paraply, som måske heller ikke rigtig dur i stormvejr.
Ifølge TV 2 Vejret, så kan der komme op mellem 10 og 20 mm. regn bare i morgen, og det er så langt mere, end der er faldet i hele marts. Til stor glæde for både landmænd og haveejere.
Tirsdag kan der oven i købet falde slud, men trods alt også lidt sol, før det går løs for alvor igen onsdag og torsdag med regn, stormende vindstød og mange mm. regn.
Umiddelbart ser det så ud til, at der kan komme lidt opklaring og knap så megen blæst fredag – den dag Tivoli officielt åbner, så måske man kan nyde den gamle have i forårslignende temperaturer, men det er ikke sikkert endnu – som med alt andet, der har med vejret at gøre.
En lille chance for bedre vejr sidst på ugen trods alt. Foto: TV 2