Spillerne går i byen og kommer til træning i en ordentlig bagbrandert. Det siger Vejle-spilleren Martin Borre der er ved at være grundigt træt af sine holdkammerater.
"Jeg kan som professionel spiller ikke leve med, at der i vores trup er spillere, der går på druk efter en midtuge-kamp og laver alle mulige mærkelige ting i løbet af natten, syder Martin Borre over for Ekstra Bladet.
"Jeg har oplevet så mange gange, at spillere er mødt bagstive til træning. Jeg er fuldstændig frustreret og rystet over, at der i den her trup er spillere, der ikke har ambitioner om at komme videre, siger Martin Borre og peger på en meget dårlig holdånd på mandskabet," siger Martin Borre
Meldingen kommer ovenpå et rigtig møgår for Vejle. Først rykkede holdet ned fra Superligaen, men dog med forhåbningen om at vende hurtigt tilbage. Men sådan går det næppe. For i weekenden led Vejle et udebanenederlag til FC Vestsjælland på 0-2 og må overvintre på en sølle 8.-plads.
Og ser man på holdånden i truppen, så er det ikke noget, der vender. Martin Borre føler sig med egne ord "pisset på" af sine holdkammerater.
"Jeg har oplevet spillere, som direkte modarbejder holdet. Spillere, der ikke vil acceptere, at de skal sidde på bænken, så de i stedet må på andetholdet," siger Borre til Ekstra Bladet og fortsætter:
"Spillere, der demonstrativt langsomt går fra banen, selv om vi er bagud, siger han med klar adresse til
Eduardo Delani, der sjoskede fra banen i adstadigt tempo, da Vejle bagud 0-2 var på vej mod et pinligt nederlag hjemme til Kolding FC for to uger siden.