Den ambitiøse 1. divisionsklub Vejle Boldklub Kolding har forstærket sig forud for forårets afgørende kampe med den tidligere Brøndby-spiller Jan Frederiksen.
30-årige Frederiksen, der senest har optrådt for polske Wisla Krakow, spiller foreløbig i den østjyske klub frem til sommer.
- Jan Frederiksen er en yderst kompetent spiller med stor Superliga-erfaring, og det giver en god dækning på venstre back, hvor det stort set kun er Erik Marxen, der har spillet, siger Vejle Boldklub Koldings sportschef, Mads Bro Hansen, i en pressemeddelelse.
Frederiksen optrådte senest i dansk fodbold for Brøndby sidste forår, men han forlod klubben i sommerpausen. Han har spillet i alt 166 i den bedste række for Lyngby, Herfølge, Randers, FC Midtjylland og altså Brøndby.
Vejle Boldklub Kolding ligger inden forårsstarten på andenpladsen i 1. division, også kaldet NordicBet Ligaen.
/ritzau/