Ritzau
Opdateret kl. 07:03
To personer har mistet livet i en trafikulykke på Århusvej i Grenaa lørdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hallstrøm.
De pårørende er endnu ikke underrettet.
Ulykken skete, da to biler stødte frontalt sammen på vejen. Det er to personer, der var i den ene af bilerne, der har mistet livet.
- De to personer er erklæret døde umiddelbart i forbindelse med ulykken, siger Peter Hallstrøm.
To personer i den anden bil er bragt til skadestuen, og de er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken lørdag aften klokken 22.51.
Århusvej var i flere timer spærret på grund af ulykken, men kort før klokken 4 søndag, blev afspærringen ophævet.
Vagtchefen fortæller, at en bilinspektør har været på ulykkesstedet, og at politiet nu afventer en erklæring fra bilinspektøren.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Derudover skal der foretages afhøringer og yderligere efterforskning for at klarlægge hændelsesforløbet, fortæller vagtchefen.
Der er desuden sket stor materiel skade i ulykken, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.