På en våd og hullet mark på den københavnske vestegn ligger Omar el-Hussein begravet side om side med et par hundrede trosfæller.

Kort derfra brager bilerne forbi på en konstant summende motorvej. Men ellers ligger den muslimske gravplads i Brøndby øde hen et par dage før årsdagen for el-Husseins attentater i København.

- Omars grav er ikke blevet noget valfartssted for ekstremister af nogen som helst slags, siger gravpladsens driftsleder, Majid Bouayadi.

Netop det var ellers en stor bekymring i dagene efter den unge danskpalæstinensers attentater, der 15. februar sidste år endte med, at han selv blev dræbt.

Beslutningen om at tildele den dobbelte drabsmand en navngiven grav adskilte sig da også fra andre landes håndtering af terroristers begravelser.

Ingen af de gerningsmænd, som omkom 11. september 2001, har således fået en fysisk grav, mens topterroristen Osama bin Ladens lig blev sænket i havet på et ukendt sted, efter at amerikanske specialstyrker havde dræbt ham i 2011.

De tre gerningsmænd bag terrordrabene i Paris mod satirebladet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar 2015 blev godt nok begravet. Men i alle tilfælde skete det i anonyme grave og uden ceremonier.

I tilfældet Omar el-Hussein afviste Dansk Islamisk Begravelsesfond imidlertid at følge det internationale eksempel - tilsyneladende uden uønskede konsekvenser.

- Vi spørger ikke ind til besøgendes tilhørsforhold eller motiver, men der har ikke været nogen særlig aktivitet ved Omars grav overhovedet, fastslår driftsleder Majid Bouayadi.

Omar el-Husseins grav vækker da heller ikke voldsom opsigt. Der er ikke nogen gravsten, og ligesom mange af de andre grave er den omkranset af små runde sten.

Der er dog ikke tale om en anonym grav. To friske buketter med røde og hvide roser vidner i hvert fald om, at nogen for nylig har været forbi for at mindes el-Hussein.