TV 2 Vejr udsender nu varsel for skybrud for en stor del af landet mandag.
Vejrtjenesten oplyser, at varslet er blevet opgraderet fra et risikovarsel til et reelt varsel om lokale skybrud.
Som det ses på nedenstående kort, drejer varslet sig om det vestlige og sydlige Jylland samt Fyn, Vestsjælland og Nordsjælland. TV2 Vejr melder, at der kan falde op mellem 30 og 45 millimeter nedbør, hvilket normalt giver problemer med oversvømmelser.
Risiko for skybrud i store dele af landet. (Foto: TV2 Vejret)
Derudover er der stadig risikovarsel for enkelte kommuner i Jylland, Langeland, Sydsjælland samt Lolland, Falster og Møn.
Varslet gælder fra klokken 13 til 22 mandag.
Sådan forbereder du dig på skybrud:
- Rens tagrender og afløb, så vandet kan løbe frit.
- Sikker opbevaring i kælderen: Sæt ting i kælderen på reoler, der kan desinficeres, mindst 40 cm over gulvet.
- Tjek grunden ved din ejendom. Falder grunden ind mod huset, kan man grave kanaler, der leder vandet væk fra ejendommen og længere ud i terrænet.
- Begræns opstigende kloakvand. Man kan få monteret højvandslukke og/eller sløjfe gulvafløb i kælderen, der ikke bruges. Kilde: Hofor