Mandag blev der langt om længe registreret endnu en sommerdag i Danmark, men fornøjelsen er kort. Tirsdag vender det efterårsagtige vejr nemlig tilbage – og det kan blive en voldsom omgang.
DMI har derfor udsendt varsel om risiko for kraftige regn- og tordenbyder, der lokalt kan give skybrud.
Varslet gælder fra tirsdag morgen kl 6 og frem til klokken 14 i det sydøstlige Danmark.
Det er varm luft, der pumper op over Danmark fra syd, samtidig med at en koldfront nærmer sig fra vest. Denne kombination giver gode betingelser for dannelse af kraftige tordenbyger, der kan give lokale skybrud.
Hvor tordenbygerne rammer helt præcis, er ikke til at sige. Derfor er der udsendt DMI risiko for de områder af landet, der forventes at blive ramt af de kraftige tordenbyger. Andre dele af landet kan også opleve tordenbyger, som dog ikke ventes at blive helt så kraftige. Se her, hvor varslet gælder.
Når koldfronten har passeret Danmark vil risikoen for skybrud være overstået.
Et skybrud defineres som mere end 15 mm regn på 30 minutter.