I 80 minutter havde Argentina fuldstændig styr på tingene og var foran 2-0 mod de regerende verdensmestre fra Frankrig.
Men så vågnede Frankrig og ikke mindst Kylian Mbappé, som med to mål pludselig udlignede til 2-2 og dermed sendte VM-finalen ud i forlænget spilletid.
Den endte også uafgjort på mål af kampens to helt store profiler, Kylian Mbappé og Lionel Messi.
Dermed skulle VM afgøres fra 11-meter pletten.
Her var Messi og Argentina mest skarpe og kan nu kalde sig verdensmestre i herre-fodbold.
Messi scorede to af argentinernes mål før straffesparkskonkurrencen, hvor han selvfølgelig også scorede.
Det er Argentinas tredje VM-titel efter triumferne i 1978 og 1986.