Der er fundet det såkaldte PFOS-gift i spildevand fra brandmands-skolen i Korsør, skriver Sjællandske.
En af Danmarks mest anerkendte gifteksperter og tidligere sagkyndig i giftstoffer hos Sundhedsstyrelsen, dr. med og professor Philippe Grandjean kalder giftmængderne fundet ved brandskolen i Korsør dramatiske, efter Sjællandske har orienteret ham om de 13.000 nanogram pr. liter fra skolens spildevand og gigantiske 70.000 nanogram pr. liter i en regnvandsledning, hvorfra vandet løber direkte ud i Korsør Nor.
- De målte værdier for PFOS i Korsør er dramatisk forhøjede og kræver umiddelbart indgreb og rensning af vandet med aktivt kul. Samtidig må der måles efter PFOS i omgivelserne, specielt i fisk, så det kan afgøres, om der skal udstedes fiskeforbud, siger Philippe Grandjean til Sjællandske.
Kræftfremkaldende
Giftstoffet PFOS har været brugt i brandskum ved slukningsøvelser på brandskolen fra 1980’erne frem til 2011. Det kræftfremkaldende PFOS påvirker især børns immunforsvar. Det kan ikke nedbrydes i naturen, hvor det i stedet ophobes i fødekæden. Afdelingsleder i kommunens miljøafdeling Jette Jungsberg oplyser til Sjællandske, at kommunen har takket ja til et tilbud fra Fødevarestyrelsen om at få fisk og muslinger fra Korsør Nor testet for PFOS på deres laboratorium i Ringsted.
- Jeg er i gang med at aftale med nogle fritidsfiskere i bådeforeningen Magleø, at de prøver at fange nogle fisk og nogle muslinger, som vi kan få målt for indhold af PFOS, siger Jette Jungsberg.
Hun tilføjer, at brandskolens kloakrør blev tv-inspiceret mandag med det formål at få lappet mulige utætheder, hvor giften kan sive ind.
Men fra den forurenede jord siver PFOS ifølge Jette Jungsberg også ud til det nærliggende Korsør Nor via en lille grøft og vandløb og altså ikke kun gennem regnvandsledning og drænrør.
PFOS kan fjernes via et kulfilter, men et sådan findes ikke på Korsør Renseanlæg, hvorfra PFOS fortsat ledes ud i Storebælt.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.