København var vidne til et voldsom biljagt natten til søndag.
En politibil jagtede en flugtbillst, som drønede rundt i byens gader. Da bilisten nåede op på hastigheder på omkring 150-200 kilometer i timen, måtte betjentene imidlertid opgive forfølgelsen.
Ved halv to-tiden mistede flugtbilisten herredømmet over sin bil i krydset Gammel Kongevej/H.C. Ørstedsvej/Alhambravej og kørte ind i nogle parkerede biler.
I bilen var også en kvindelig passager. Hun blev med alvorlige kvæstelser kørt på Rigshospitalets traumecenter. Det lykkedes dog føreren selv at stikke af til fods. Vedkommende er endnu ikke pågrebet.