I en sag om vanrøgt af grise, har Højesteret i dag pålagt en dyrlægeklinik at betale en erstatning på intet mindre end 800.000 kroner. Oveni kommer sagsomkostningerne på 213.260 kroner. Dermed skal dyrlægen betale lidt over en million kroner.
En grisebonde havde forpagtet sin gård, og havde i den forbindelse aftalt med en dyrlæge, at han skulle besigtige grisene.
Højesteret vurderer, at vanrøgten af grisene kunne have været undgået, hvis dyrlægen havde gjort som aftalt.
Derfor skal klinikken nu betale gårdens ejer 800.000 kroner i erstatning.
Gårdens ejer havde mistanke om, at der foregik noget mærkeligt, da der blev købt et stort antal grise. Forpagteren havde dog nægtet ejeren tilgang til gården, da han havde grise og dermed udgjorde en smittefare.
Efter politiet i 2000 fik en anmeldelse om vanrøgten, blev der på gården fundet flere grise, der var døde af sult.