En mand fra Kolding er ikke sådan at begejstre. Og han er heller ikke sådan en, der bare rutter ikke med pengene.
Og så alligevel.
Manden vandt nemlig en dejlig rund million kroner på Danske Spils millionærgaranti i Lotto.
Så nu skal han og konen ud at rejse. De mange penge betyder, at parret kan gøre, hvad de har lyst til.
Derfor er der booket et par ferierejser sydpå - uden at skele særligt meget til prisen.
- Nu tager vi ud og rejser, og så skal vi ikke kigge på, hvad det koster. Vi rutter ikke med pengene, men koster det 100.000, så koster det det.
- Det er sådan, vi tænker, fortæller vinderen til Danske Spil.
Manden fortæller, at der også skal kigges på gaver til børnene og på indfrielse af gammel gæld.