Et sprængt vandrør har forvandlet det sidste stykke af Helsingørmotorvejen op til færgehavnen til en skøjtebane.
Vejdirektoratet advarer derfor bilister i området.
"I Helsingør er der sprunget en hovedvandledning mellem motorvejskrydset og færgehavnen. Der kommer vand ud over kørebanen. Man skal være opmærksom, det er rigtig glat," siger vagtchef Brit Osted Nielsen til Newspaq.
Men også andre steder i landet er der problemer for juletrafikken.
I Sønderjylland er en forulykket lastbil, der har blokeret motorvejen, før middag ved at blive bjærget.
Nærmere bestemt blokerer lastbilen E45 sønderjyske motorvejen i retning mod Kolding.
Her er vejen spærret mellem frakørsel 72 Aabenraa syd og frakørsel 71 Aabenraa.
På Fyn sner det nu så meget, at politiet advarer bilister i og omkring Svendborg i syd mod al udkørsel.
"De største problemer er i det sønderjyske, på det sydlige Fyn og faktisk hele Sjælland," fortæller Brit Osted Nielsen.