De nye vandområdeplaner, som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) netop har præsenteret, risikerer at ramme landbruget hårdt, blandt andet fordi de næsten udelukkende peger på kvælstof som en betydende faktor i kystvandene. Det konkluderer erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, efter at have kigget på ministerens udspil.

Vandområdeplanerne, eller 2. generations vandplanerne som de tidligere er blevet kaldt, dækker perioden 2015 til 2021. Miljøministeren peger på, at kvælstofudledningen skal reduceres med 7.800 ton frem mod 2021. De 1.600 ton skal i følge ministeren primært findes ved etablering af vådområder, ved udtagning af landbrugsjord og ved forbud mod gødskning i særligt beskyttede naturområder.

- Landbrug & Fødevarer mener, at kravet om de 7.800 ton er et fejlskud. Man fokuserer alene på kvælstof og det vil være fuldstændig uacceptabelt at stille ydereligere krav til landbruget på det her område, uanset om der er tale om 6.20 ton kvælstof eller mindre, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

Den politiske aftale om Vækstplan for Fødevarer, som blev indgået i foråret, handler blandt andet om at opnå erhvervsøkonomiske gevinster via en moderne miljøregulering, som betyder, at landmanden kan producere mere og samtidig passe på miljøet, og der er ikke plads til nogle former for stramninger på området, tværtimod lyder der fra Lars Hvidtfeldt.

Hvis de samlede indsatskrav på 7.800 ton bliver gennemført, kan det få katastrofale følger, navnlig for landmændene i de hårdest ramte områder. Lukkede fjordområder som eksempelvis Mariager Fjord og Limfjorden risikerer at stå tilbage med meget store og helt urimelige indsatskrav, som ikke kan håndteres ved en målretning af kvælstofreguleringen.

- Vi har en hel klar forventning om en større tildeling af kvælstof, gerne her og nu, og senest fra 2016 i henhold til vækstplanen. Det giver jo ingen mening at stramme i takt med at man vil indføre lettelser, siger han.

Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at man regeringens nye vandområdeplaner frem mod 2021 erkender, at markvanding ikke har betydning for vandkvaliteten i vandløbene rundt omkring i landet.

- Muligheden for at markvande er helt essentiel i store dele af landet og behovet stiger, uanset om der er en miljøpåvirkning eller ej, konstaterer Lars Hvidtfeldt.

Sammen med kommunerne har 23 vandråd været med til at foreslå konkretet indsatser for 696 mio. kr. i vandløbene. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at man arbejder videre med anbefalingerne fra vandrådene, hvor vi selv har siddet med ved bordet.

- Men der er 19.000 km. vandløb med i beregningerne, og det er fortsat unødigt mange. Alt for mange vandløb er karakteriseret som naturlige, siger Lars Hvidtfeldt.

I alt har regeringen beregnet sig frem til, at der skal bruges omkring 4,6 mia. kr. på at skabe et bedre vandmiljø. Cirka 2,8 mia. kr. vil blive brugt på indsatser, hvoraf godt halvdelen forventes finansieret af EU's landdistriktsprogram og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet.

- Her kan vi jo kun konstatere, at der bliver lagt beslag på en temmelig stor del af landdistriktsmidlerne. Når pengene herfra bruges på miljøtiltag i stedet for væksttiltag, må man spørge sig selv, hvor pengene så skal komme fra til målrettet regulering, siger Lars Hvidtfeldt.

På sit pressemøde præsenterede miljøministeren også de lokale naturplaner for de såkaldte Natur 2000-områder, som dækker 8 pct. af Danmarks samlede landareal og knap 18 pct. af havet.

Planerne rummer en række særlige fokusområder, herunder 1,1 mia. kr. til pleje og vedligeholdelse af eksisterende naturområder, 30 mio. kr. til bekæmpelse af invasive arter og 20 mio. kr. til genetablering af et stenrev ved Gilleleje.

- Det giver god mening at man fra miljøministeriets side har valgt at lægge vægt på at videreføre de indsatser fra 1. planperiode, som ikke helt er i mål. I Landbrug & Fødevarer vil vi fortsat have fokus på den direkte inddragelse af lodsejere, for det er helt afgørende, at lodsejere føler ejerskab overfor de tiltag, der foreslås i planerne, siger Lars Hvidtfeldt.

Yderligere kommentarer fra viceformand Lars Hvidtfeldt via pressekonsulent Pia Lykke: 30 58 20 89