Måske er vi ikke alene i rummet. Forskere fra USA's rumfartsorganisa¬tion, NASA, har opdaget mørke striber på nogle skrænter på Mars.
Forskerne kan endnu ikke bekræfte mistanken, men har svært ved at forestille sig, at de fingerlignende skygger kan være andet end flydende vand i undergrunden.
"Ved at sammenligne med Jorden, er det svært at forestille sig, at de er dannet af andet end væske, der siver ned ad bakke," siger Richard
Zurek, projektforsker på NASAs Mars-observatorium, ifølge tidsskriftet Science.
De mørke striber er fundet på Mars' sydlige halvkugle, og de forsvinder, når de udsættes for koldere temperaturer. Vandet kan være bevis på, at der er levende liv på den røde planet. '
USA's rumforskningsmiljø sætter nu alle kræfter ind på at bekræfte fundet.
"Det er et mysterium nu, men jeg synes det er et mysterium, der kan løses med yderligere observationer og eksperimenter," siger McEwen, som er den ledende forfatter af undersøgelsen, der forklarer resultaterne i Science.
Kilde: Science