Alejandro Valverde trillede søndag over målstregen sammen med hovedfeltet og bliver dermed samlet vinder af klassikeren Vuelta a Espana.
Spanieren havde 55 sekunder ned til nærmeste forfølger inden den afsluttende etape, og landsmanden Samuel Sanchez var aldrig i nærheden af at true Valverde på strækningen fra Rivas Vaciamadrid til Madrid.
Tyske Andre Greipel vandt den 110 kilometer lange afsluttende etape.
Det er første gang, at Caisse d'Espargne-rytteren vinder én af de tre klassikere: Tour de France, Giro de Italia og Vuelta a Espana.
Samuel Sanchez erobrede andenpladsen, mens tredjepladsen gik til australske Cadel Evans.