Alejandro Valverde fra Caisse d'Espargne-holdet kom først over stregen på tredje etape af cykelløbet Vuelta Castilla y Leon.
Etapen på 158 kilometer endte i et spurtopgør, hvor Valverde kæmpede sig foran landsmændene Ruben Plaza og Javier Moreno.
"Sæsonens første sejr er altid meget vigtig. Det var en perfekt etape for en rytter som mig. Jeg vidste, at jeg kunne vinde, hvis heldet var med mig," sagde Valverde efter løbet til AP.
Tidligere på ugen måtte Lance Armstrong udgå efter en styrt, der kostede ham et brækket kraveben.
Løbet føres af Levi Leipheimer, der har 16 sekunder ned til Alberto Contador på andenpladsen.
I morgen skal rytterne ud på en 145 kilometer lang tur fra Santa Maria del Paramo til Laguna de las Peces.