Den Internationale Valutafond (IMF) erkender, at den lavede adskillige store fejl i forbindelse med den første økonomiske redningsaktion for Grækenland i 2010.
IMF blev senere tvunget til at komme Grækenland til undsætning nok engang samtidig med, at Grækenland havnede i en dyb recession, som landet endnu ikke er sluppet helt fri af.
Valutafonden placerer dog en stor del af skylden for fejlene hos Grækenland og eurolandene.
De var, ifølge en udtalelse fra IMF onsdag, slet ikke forberedt på krisen og indstillet på at tage de hårde beslutninger - blandt andet om omlægning af gælden og nedskæringer i det græske statsbudget - som kunne have gjort den første redningsaktion mere effektiv.
Sammen med EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) stillede IMF omkring 110 milliarder euro til rådighed for Grækenland for at forhindre en statsbankerot og et muligt sammenbrud i eurosamarbejdet.
EU-Kommissionen var mere optaget af europæiske problemstillinger end den faretruende situation i Grækenland, mener IMF.
- Fondens erfaring og evne til at reagere hurtigt og formulere anbefalinger om politiske indgreb var færdigheder, som de europæiske institutioner manglede, hedder det i en udtalelse fra IMF.
Valutafonden erkender, at den slækkede på sin normale kriterier for at komme til undsætning, da den accepterede at bidrage til at redde den græske økonomi. IMF bidrog med cirka 30 milliarder euro til den første hjælpepakke.
Kravene blev sænket, siger IMF, af frygt for, at Grækenlands problemer ville brede sig til de øvrige lande i møntunionen og den globale økonomi.
Men det gik ikke som forventet - selv om Grækenland forblev i eurozonen og fik skåret en del af sin gæld væk.
På finansmarkederne formåede Grækenland og andre eurolande ikke at genskabe investorernes tillid, og den græske økonomi endte i en af de største recessioner, som nogensinde har ramt et land i fredstid.
Ifølge evalueringen af fondens indsats kan dens skøn for den græske økonomi "kritiseres for at have være for optimistiske".
/ritzau/Reuters