Krisen som De Konservative befinder sig i, er i høj grad selvforskyldt.
Det fortæller valgforsker og lektor emeritus ved Københavns Universitet, Hans-Jørgen Nielsen til Newspaq.
"De forsøgte at køre sololøb, og startede et skænderi med Dansk Folkeparti på et dårligt tidspunkt. Det er jo ikke noget man skal starte midt i en valgkamp. Man kan godt skifte strategi, men så skal det ske mere løbende i stedet for midt i en valgkamp," siger han, og betegner hele situationen i partiet op til valget som 'rodet'.
"Per Stig Møller blev pludseligt blev flyttet fra udenrigsministerposten. Det så ikke kønt ud. Så kom sololøbet med De Radikale, og kampen for at få anstændigheden tilbage. Det kan være klogt nok, men ikke midt i en valgkamp."
Også partiet slogan 'Gud, konge og fædreland' får en bredside med fra Hans Jørgen Nielsen.
"Hvad skal de bruge det til? De har ingen præster i Folketinget modsat andre partier. Jeg ved heller ikke på hvilken måde de er kongelige. Og fædreland holder jo heller ikke rigtig, for de er jo et EU-parti. Dansk Folkeparti ville bedre kunne bruge det," siger han.
Vil K inden for 10 år komme tilbage til sin tidligere position som et ind?ydelsesrigt parti? Nej: 58 procent. Ja: 28 procent.
Vil K inden for 10 år få under to procent af stemmerne? Ja: 26 procent. Nej: 57 procent.
Kilde: YouGov for Søndagsavisen. Svar fra 1.011 repræsentativt udvalgte 18-74-årige danskere. Undersøgelse gennemført 9.-10. feb. 2012.