Det handler om meget mere end blot lokalt styre, når indbyggerne i Spaniens rigeste region, Catalonien, søndag går til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt regionalstyre.

Målinger viser, at de fleste cataloniere vil stemme på partier, der går til valg på løfter om at holde en folkeafstemning om at adskille den nordøstlige region fra det øvrige Spanien.

Men det er en tanke, der mødes med skarp modstand fra Madrid.

- Catalonierne skal ikke købe en togbillet uden en returrejse, advarer den spanske premierminister, Mariano Rajoy.

I Catalonien mener et lille flertal af vælgerne derimod, at de vil være bedre tjent med at være adskilt fra Spanien, blandt andet fordi centralregeringen i Madrid indkræver langt mere i skat, end den sender retur til regionen.

Indtil for nylig var Catalonien tilfreds med at bede om mere selvbestemmelse fra Madrid - blandt andet ret til at opkræve og bruge sine egne skatter - og ytrede ikke det store behov for uafhængighed.

Men den spanske gældskrise har, sammen med en arbejdsløshed på 25 procent og store nedskæringer i de offentlige budgetter, skærpet den catalanske opfattelse af, at regionen beskattes uretfærdigt.

Og da premierminister Rajoy i år afviste at forhandle med den catalanske regeringschef, Artur Más, om at lade regionen beholde en større del af sine skatter, udløste det den hidtil største demonstration til fordel for uafhængighed.

Hundredtusinder gik på gaden på Cataloniens nationaldag den 11. september.

Få dage senere opgav Artus Más at søge større grad af selvstyre via regeringen i Madrid. Han meddelte i stedet, at Catalonien har brug for status som stat og udskrev nyvalg til regionalstyret.

Den spanske regering har erklæret, at den vil gå rettens vej for at hindre en folkeafstemning om løsrivelse, fordi det strider mod forfatningen.

- Men hvis catalonierne gør det alligevel, hvad vil centralregeringen så gøre? De kan jo ikke sætte hæren ind mod dem, siger John Kuhlmann Madsen, lektor ved Institut for Romansk på Københavns Universitet.

En måling i den spanske avis El Pais viser, at 46 procent af catalonierne er for "selvbestemmelse", mens 42 procent er imod. Opbakningen daler dog til 37 procent, hvis uafhængigheden fra Spanien betyder, at Catalonien må forlade EU.

Hvis det ender med løsrivelse, må Catalonien formentlig stille sig bag i køen og søge om optagelse i EU igen, vurderer eksperter.

En iagttager siger til den britiske avis The Independent, at begge sider har øget indsatserne og at "nationalisterne har satset alt".

- Hvis spanierne havde givet efter for et par af de nationalistiske krav, som for eksempel et catalansk fodboldhold eller større økonomiske rettigheder, ville de ikke stå så stærkt nu, siger kommentator og redaktør Germá Capdevila.

Andre peger på, at der kan være flere grunde til, at Artur Más spiller så højt spil.

- Man kan også godt forestille sig, at det er for at få flere skillinger ud af centralregeringen. Det er kommet bag på mange, at han kører så hårdt på, siger John Kuhlmann Madsen.

/ritzau/