Måske har den danske sommer vist sig fra sin værste side i år. Måske har det regnet mere end en hel del. Måske har badebukserne ligget urørt i kommoden. Måske har solens strålet skinnet alt for lidt på dig.
Men sommeren har trods alt ikke den værste sommer i mands minde.
Både i 1998 og i 2000 var sommrene også så kolde og kedelige, at TV 2s badevandsbarometer aldrig nåede over de magiske 19 grader i snit, der udlæser en såkaldt badedag.
- I de 12 somre vi har målt badevandet har vi to gange tidligere oplevet, at vi aldrig nåede én badedag i den periode, hvor vi måler vandtemperaturen. Og vi kan trods alt nå det endnu, selvom det ser lidt sort ud. For vi stopper målingerne den 13. august, siger TV 2 s meterolog Ditte Falkenberg.
Mulighed for sol
I går viste prognoserne, at weekendens mulighed for sol og antydninger af sommer kunne udløse en badedag, men det tør meterologen ikke længere satse på:
- Det kan godt komme til at knibe. I går regnede vi med 24-25 grader i weekenden, men nu ser det ud til, at vi ikke kommer over 22 grader, og de par grader kan være det afgørende her i slutspurten, siger hun.
Sidste år satte Danmark rekord i badedage. 43 i alt. Da TV 2 s frivillige målere stoppe efter sommerferien var vandet stadig over de 19 grader.