To ud af tre danskere mener, statsminister Anders Fogh Rasmussen løfter fra sit løfte, hvis skattekommissionens forslag om at sænke boligejernes rentefradrag fra 33 til 25 procent bliver til noget.
Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.
25 procent mener ikke, at det vil repræsentere noget løftebrud fra statsministerens side, mens 14 procent ikke kan svare på spørgsmålet.
Tidligere har statsministeren slået fast, at boligejerne ikke skal føle sig utrygge.
"Vi har klart og tydeligt signaleret i regeringsprogrammet, at vi har ingen hensigter om at skærpe beskatningen," har han sagt.
På sit ugentlige pressemøde tirsdag formiddag løftede han ikke sløret for, om han ønsker at følge skattekommissionens forslag eller ej.