Der går nærmest ikke en måned uden en skandale i det spanske kongehus. Og nu er den gal igen. Denne gang handler det om kong Felipes to søstre, Elena og Christina.
I Spanien er der – lige som i Danmark - indført en rækkefølge for, hvem der skal have vaccinen og hvornår. De to prinsesser stod langt nede på listen, men den slags er der jo råd for, når man er kongelig. De to satte sig på et fly mod Mellemøsten og lod sig vaccinere i Abu Dhabi, mens de besøgte deres far, Juan Carlos, der bor i emiratet. Den abdicerede konge flygtede fra sit hjemland i kølvandet på en større sag om skattesvindel.
Det har ifølge den spanske avis, El Pais, skabt furore i i landet. Blandt andet er partiet Podemos meget skarp i sin kritik.
– De har andre privilegier end det folk, de hævder at tjener, lyder det på partiets Twitterprofil. En kritik, der bakkes op af landets arbejdsminister, Yolanda Diaz:
– Vi skal alle være lige her i landet, så det her er meget grimt og ubehageligt, siger hun til TV-stationen TVE.
Det er ikke første gang, prinsesse Cristina blev for år tilbage anklaget i en korruptionssag, men undgik straf. Så let slap hendes mand, Inaki Urdangarin, ikke. Han blev i 2017 idømt seks års fængsel – en straf, han stadig er i gang med at afsone.
Det spanske kongehus nægter at kommentere episoden og henviser til, at de to prinsesser officielt ikke er en del af kongehuset.
Kong Felipe, dronning Letizia og deres to døtre er endnu ikke blevet vaccineret mod corona. De afventer, at det bliver deres tur i køen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.