En ny vaccine kan hjælpe kokain-misbrugere til at halvere deres forbrug.
Det viser en helt ny undersøgelse fra Yale School of Medicine. Her gav lægerne 55 narkomaner den helbredende indsprøjtning og blev overraskede, da mere end halvdelen af dem opnåede det positive resultat.
Vaccinen danner antistoffer, der ophæver virkningen af kokainen. Dermed bliver misbrugerne ikke længere 'høje'.
Forsøget varede 24 uger og blev naturligvis også udført med en kontrolgruppe, fortæller bbc.co.uk.
Blandt placebo-gruppen var det kun knap hver fjerde, der formåede at skære ned på deres kokainmisbrug.
Kokainmisbrugerne slipper dog ikke for at lede efter brugbare blodårer. Vaccinen kræver nemlig gentagne indsprøjtninger for et bibeholde sin effekt.