Når livet er ved at slutte, kan det trøste, at der sidder en vågekone ved sengelejet. Det giver tryghed at have en hånd at holde i og en beroligende stemme at lytte til.
Over hele landet indgår sygehuse aftaler med frivillige fra Røde Kors og Ældre Sagen, der med kort varsel kan rykke ind på stuen hos døende patienter, og dermed er muligheden ikke længere kun forbeholdt plejehjem og private hjem.
I 2015 tilkaldte sygehusene vågekoner til 85 patienter, og det er flere end dobbelt så mange patienter som året før, viser en opgørelse fra Dansk Røde Kors Vågetjeneste.
I alt 14 sygehusafdelinger har tilknyttet frivillige vågekoner, og flere er på vej, siger udviklingskonsulent ved tjenesten Ulla Sthen Hansen.
- Behovet for frivillige vokser, fordi flere mennesker i dag lever alene og ikke har pårørende, der kan sidde ved dem, siger hun.
Det skønnes, at omkring 5000 mennesker hvert år dør uden at have familie eller venner omkring sig. Vågekonerne benyttes dog ikke kun af enlige. Omkring halvdelen af de døende har pårørende.
- Men de pårørende kan selv være oppe i årene, og de har måske ikke kræfterne til at være der hele tiden. Ofte tager vågeren over om natten, så den pårørende trygt kan lægge sig til at sove derhjemme med visheden om at blive ringet op, siger Ulla Sthen Hansen.
Andre pårørende vil slet ikke sidde ved dødslejet, fortæller Mette Juhl Foghmar, som er ledende oversygeplejerske på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital i København.
- Det kan være voldsomt at være vidne til, at et menneske, man holder af, skal dø. For den døende er der en kæmpe tryghed i, at der i stedet sidder en vågekone, og for de pårørende, som kan være plaget af dårlig samvittighed, er det en stor lettelse, siger hun.
Også for sygeplejerskerne er det en støtte, at de ved, at patienterne ikke ligger alene.
Indtil aftalen mellem Bispebjerg Hospital og Vågetjenesten trådte i kraft i juni i år, gik mange hjem fra arbejde med en følelse af at være en dårlig sygeplejerske, fordi de ikke har tiden til at sidde ved sengen.
For enkelte var det så belastende, at de forlod afdelingen.
- Vi har mange døende kræft- og kolpatienter, og det kan være svært som sygeplejerske at forlade stuen, når man ved, at de har brug for, at man er der, siger Mette Juhl Foghmar./ritzau/